Hvem er vi?
Pinsekirken tilhører en relativt ny del af den kristne kirkefamilie, der siden 1906 på verdensbasis er vokset fra ingenting til over 500 millioner medlemmer.
Pinsekirken i Vejle har ansat to præster. Kirkens aktiviteter drives dog i langt overvejende grad af frivillige. I løbet af ugen foregår der mange aktiviteter ud fra kirken – der er legestuen
Tumle Bumle Land, teenageklubben
Somos, ungdomskirken
Connect samt et
mødested for seniorer.
Fællesskab er vigtigt i pinsekirken. Derfor mødes man i private hjem i 13 forskellige netværksgrupper. Grupperne består typisk af 10-12 personer. Pinsekirken i Vejle er en aktiv del af FrikirkeNet; et netværk af flere end 100 frikirker og frikirkelige institutioner i Danmark.