Et liv som kristen
Kristendommen handler om fællesskab med Gud og fællesskab med mennesker.
Det kristne budskab er, at Gud har skabt dig, elsker dig og ser en uendelig stor værdi i dig. Han kalder dig til et liv i fællesskab med sig selv og med andre troende.
Mange kender bønnen 'Fadervor,' som vi har fra Jesus selv. Denne bøn sammenfatter, hvad det kristne liv handler om: At Gud er vores far, at vi ønsker at gøre Ham glad og at vi ønsker at Hans vilje må ske her på jorden, som den hele tiden sker i himmelen. Som kristen beder vi om at vi må få vores daglige behov mødt, at vi må få tilgivelse for de forkerte ting, vi gør og at vi må blive beskyttet fra det onde og destruktive.
Kristendom er ikke regler og ritualer. Prøv at bede Fadervor i dag og bed gennem det om, at Gud må blive nærværende i dit liv.
Du er altid velkommen i pinsekirken til at tale om troen og livet.