Undervisning - 'Lev som Jesus'

Kapitel 1 'Den overraskende vej til lykke 1'

Læs: Mattæus Evangeliet kap 5 vers 1-6.

Vi har alle vore helte. Det kan være store politiske ledere eller sportsstjerner. Det kan være folk, der har betydet noget særligt for os. Det kan være mennesker, vi aldrig har mødt. De kan være kendte eller ukendte, men de har en særlig plads i vores verden.
Vi vil i de kommende uger fokusere på at leve som Jesus. Det vil vi gøre ved at arbejde med nogle udpluk af en fantastisk tale, han holdt for sine disciple og de flokke af mennesker, som altid fulgte efter ham.
Talen kaldes ofte Bjergprædikenen og findes i Mattæus Evangeliet kapitel 5 til 7. I Bjergprædikenen maler Jesus et billede af, hvad det er for et liv, kan kalder sine efterfølgere til at leve. Talen har fascineret generationer af kristne. Men også folk udenfor de kristnes rækker har taget dens indhold til sig. Den indiske ikke-volds-leder Mahatma Gandhi, som førte sit folk til frihed fra engelsk koloniherredømme, læste også Bjergprædikenen. Han skal have sagt, at hvis de kristne havde levet efter bjergprædikenen, ville han også selv være blevet en kristen.
Jesus begynder sin store tale med at fokusere på otte livsholdninger og -prioriteringer. Jesus påstår, at mennesker med disse kendetegn er de virkeligt lykkelige. De er heltene blandt Jesu venner. Og Jesu beskrivelse af de virkeligt lykkelige er højest overraskende! Han berømmer nemlig de afhængige, de sørgende, de ydmyge, de der længes efter retfærdighed, de barmhjertige, de rene af hjertet, fredsstifterne og de forfulgte. Målt med de fleste menneskers målestok er det absolut ikke en beskrivelse af de lykkelige. Det er nærmere en beskrivelse af de marginaliserede og dem, der har sat sig i en sårbar situation. De ydmyge risikerer jo at blive løbet over ende af verdens kynikere og fredsstifterne er ofte de første, der bliver skudt i en krig. Jesus siger ikke bare at disse mennesker er lykkelige uden at give nogen nærmere forklaring. De er lykkelige, fordi de omkostninger, de gennemlever, fører frem til noget smuk: at få del Guds rige, at blive trøstet, at få landet i eje, at se retfærdigheden vinde frem, at møde barmhjertighed, at se Gud og at blive kaldt for Guds børn. Man kan sige, at Jesus her viser otte døre ind til et lykkeligt liv. Døre som karakteriserer hans egne livsprioriteringer. Disse døre findes helt andre steder, end der hvor de fleste mennesker søger. Du fleste af os vælger uafhængighed frem for afhængighed, glæde frem for sorg, magt frem for ydmyghed osv. Jesus sætter ikke fokus på de rige, de magtfulde og de berømte, som vores samfund ofte gør. Han retter i stedet projektøren mod dem, der vælger et omkostningsfyldt liv for at gøre en positiv forskel for andre. Hvorfor er de lykkelige? Det er de fordi det er sådanne mennesker, Gud vedkender sig og forandrer verden igennem.

Lad os se lidt nærmere på de otte grupper af mennesker:

1. De, der erkender deres afhængighed af Gud
’Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud – for de skal få del i Guds rige’, siger Jesus. Han bruger egentlig et ordbillede: ’de fattige i ånden.’ I Danmark taler vi nogen gange om fattige mennesker. Her betyder ordet ’fattig’ mennesker, der ikke har de samme goder som flertallet af danskere. Men det er ikke sådan en fattigdom, Jesus taler om. Han bruger et ord, der beskriver absolut fattige mennesker. Mennesker, der ikke ejer noget overhovedet. Den slags mennesker, man kan møde i slummen i udviklingslandene. Jesus siger ikke, at fysisk fattigdom er en god ting. Men han siger, at en erkendelse af vores absolutte afhængighed af Gud er afgørende for, om Guds vilje kan ske igennem vores liv. Vi har en tendens til at opføre os uafhængigt så længe, det går godt for os, for så at komme og bede Gud om hjælp, når vi møder problemer og modgang. Sandheden er, at vi er dybt afhængige af Gud hver eneste dag. Det er ham, der holder hele universet i gang, giver os vores helbred, vores livsenergi, mulighed for at have et arbejde, beskyttelse i farlige situationer, mennesker at dele livet med osv. Men ofte kan vi bilde os ind, at vi kan klare os selv. Hvordan kan det vise sig? Ved at vi ikke følger Guds anvisninger for vores liv, fx ved at undlade at bede, ikke prioriterer kirkens fællesskab, eller bruger vores indflydelse til at få vores egen vilje. De afhængige ved, at de er nødt til at stole på, at Guds vejledning er den bedste. De sidder ikke med hænderne i skødet i passiv afventning. Nej, de indretter deres liv efter Guds ord og Guds tale ved Helligånden ind i deres liv. De ved, at alt andet vil gøre deres liv mindre lykkeligt og meningsfyldt. Muligvis mere komfortabelt og mere populært. Men ikke så fyldt af Guds nærhed, som det kunne have været. Når Jesus siger, at de skal få del i Guds rige betyder det ikke bare, at de skal komme til himmelen. Det betyder, at himmelen kommer til dem, medens de lever her på jorden. De oplever opfyldelsen af bønnen fra ’Fadervor’: ’komme dit rige, ske din vilje på jorden, som den sker i himmelen.’ Den skotske teolog John Drane siger, at ’Guds rige er Guds måde at gøre tingene på.’ Der sker mange ting i vores verden, som absolut ikke er Guds måde at gøre tingene på: egoisme, sygdom, hårdhed, misbrug og bundethed. Men de, som erkender deres afhængighed af Gud og følger hans vejledning, vil have den fantastiske glæde, at deres liv kommer til at være defineret af Guds nærhed og hans måde at gøre tingene på: livsglæde, helbredelse, genoprettelse og frihed.

2. De, der sørger over situationen.
’Velsignede er de, der sørger over situationen – for de skal blive trøstet.’ Når man sørger, er det fordi, man har mistet en ven, en person er død, en mulighed er forspildt eller man fortryder ting, man har gjort. Vi sørger over tab og savn. Vi sørger over ting, der efterlader et hul i vore liv. Men hvorfor siger Jesus, at de sørgende er de virkeligt lykkelige? De er vel nærmere de ulykkelige? Jeg tror, at Jesus her viser os omkostningssiden ved at leve et liv i kærlighed. Kærligheden har netop sorgen som sin uafvendelige ledsager. Hvis vi er ligeglade, sørger vi ikke. Hvis vi elsker, kommer vi til at sørge, fordi kærligheden gør os sårbar. Vi kan miste den, vi elsker. Det kan gå ham eller hende dårligt. Vores relation kan gå i stykker. I alle tilfælde vil sorgen banke på i vores liv. Nogle mennesker holder andre på tre skridts afstand, fordi de er bange for at blive skuffede – for at miste. De kan ikke håndtere sorgen. Men Jesus viser os her, at hvis vi vil følge ham og elske mennesker, kan vi ikke undgå sorgen. Sorgen er kærlighedens nødvendige pris. Og den er det hele værd. For den, der sørger, fordi han elsker vil blive trøstet. Sorgen varer en tid, men kærligheden varer evigt.

3. De ydmyge.
Den tredje gruppe af helte i Jesu vision er de ydmyge: ’velsignet er de ydmyge, for de skal få landet i eje.’ Almen livserfaring synes at modsige Jesu ord. Vi er vant til, at det er de målrettede og - nogle gange - de manipulerende og kyniske, der får landet i eje. Hvilke store firmaer er bygget på ydmyghed, og hvilke regeringer benytter sig ikke af kyniske magtspil, de helst ikke vil have offentligt kendt? Nu kan man have mange billeder af, hvad det betyder at være ydmyg. Ordet lugter lidt af at være selvudslettende og tilbageholdende. Mennesker, der siger undskyld, hvis andre støder ind i dem. Ordet, Jesus bruger, taler om at have sit temperament under kontrol og at kende sine egne begrænsninger. De ydmyge er ikke vatnisser. De er mennesker, som ikke sætter sig selv i centrum og som ikke lever på andres bekostning. Den slags mennesker, siger Jesus, skal ende med at få alt det, de magtsyge fører deres krige for at opnå. Nelson Mandela er et smukt eksempel på en ydmyg mand, der fik ’landet i eje.’ Han søgte aldrig magten for dens egen skyld. Da han efter 27 års fængsel blev Sydafrikas leder, brugte han sin indflydelse på forsoning i stedet for at betale landets hvide mindretal tilbage med vold og undertrykkelse.

4. De, der tørster efter retfærdighed.
Jeg ved ikke, om du kan huske et tidspunkt, hvor du for alvor var tørstig. Jeg var for nogle år siden på en bjergtur i Sydfrankrig sammen med to af mine børn. Solen bagte, og vi havde fået alt for lidt vand med. Jeg husker stadig de sidste kilometer tilbage til bilen, hvor jeg reelt var bange for at dehydrere. Jeg kunne ikke kunne tænke på andet end vand. Og jeg husker fornemmelsen af at få koldt vand, da vi endelig havde fundet en butik. Vi kunne næsten ikke få nok. Jesus siger i sit fjerde udsagn: ’velsignede er de, der tørster efter retfærdigheden – for de skal få slukket deres tørst.’ Dermed stiller han os spørgsmålet: ’hvor meget længes du egentlig efter godhed og retfærdighed? Længes du efter det, som en tørstende mand længes efter vand?’ De fleste af os ønsker at alle bliver behandlet ordentligt og med respekt. Vi har det dårligt med, at gamle ikke bliver passet ordentlig, børn lider under skilsmisser og mennesker behandles som brikker i det offentlige system. Men det er noget andet at tørste efter retfærdigheden. Så er vi passionerede efter at skabe forandring. De mennesker, der er passionerede efter, at deres næste må leve i en retfærdig verden, er blandt Jesu helte. Og de skal få, hvad de længes efter. Gud virker nemlig gennem vore længsler.

Til samtale:

Hvad er din største udfordring i forhold til at være afhængig af Gud?
Har du oplevet at gennemgå en sorg, hvor du er blevet trøstet? Er det noget, du vil fortælle om? Hvad har det betydet for dig?
Vil du sige, at du har andre tæt på dig, som du kan tale med, hvis du har det svært?
Hvordan vil du forklare ordet ’ydmyghed’?
Har du prøvet at vælge en ydmyg respons, som senere viste sig at have en velsignelse med sig? Er det noget, du vil fortælle om?
På hvilket område vil du sige, at din passion for Guds godhed og retfærdighed er størst? Hvad kan du gøre for ikke at miste denne tørst?
Hvilke af disse fire kendetegn ønsker du at bede Gud om at hjælpe dig med at fremelske mere i dit liv?